Det kan være rigtig svært at finde rundt i alle de forskellige lånemuligheder og begreber, som findes på lånemarkedet. Omlægning, konvertering, realrenten og stiftelsesprovision. Der er ingen, som bebrejder dig, hvis du virker en smule forvirret. I denne artikel forsøger vi at klæde dig på til at forstå de vigtigste begreber, som du med stor sandsynlighed vil stifte bekendtskab, hvis du skal låne penge. På denne måde undgår du at ende med det forkerte lån, og forhåbentligt bliver du i stand til at finde den helt rette finansiering til lige netop dine drømme. God fornøjelse.
Effektiv rente, pålydende rente og debitorrente: Et virvar af renter
Den primære omkostning ved at låne penge er naturligvis renten, der er betalingen til långiver for at stille kapital til rådighed – med andre ord er det altså renterne, låneselskabet lever af. Renten er en fast procentdel af lånebeløbet og afhænger af en lang række forhold, herunder løbetid, risikoprofil og markedsforhold. Du vil dog relativt hurtigt opdage, at renten ikke er et entydigt begreb. Nej, faktisk findes der flere forskellige former for renter, som ikke nødvendigvis dækker over det samme.
Eksemplerne inkluderer den effektive rente, pålydende rente, nominelle rente, realrenten og debitorrenten, ligesom der også findes forskellige rentetyper, herunder den faste og variable rente. De forskellige renteformer beskriver, hvad renten dækker over, hovedsagligt om rentes renter også er medtaget i rentesatsen eller ej. Når du skal låne penge, er det derfor vigtigt, at du har sat dig ind i og forstår de forskellige renteformer og –typer, så du ved, hvad du siger ja til, og hvad den angivne rente helt konkret omfatter.
Løbetid – nemt at forstå, stor betydning
Bare rolig, det er ikke fordi, du skal binde din snørrebånd og ud at jogge i skoven. Løbetiden for et lån er ganske simpelt den periode, du låner pengene og dermed også betaler afdrag og renter. Når løbetiden eller låneperioden er ovre, forudsat at du naturligvis overholder låneaftalen ift. betaling af ydelserne, skal lånet være tilbagebetalt. Dette begreb er ikke det mest tekniske i verden, men ikke desto mindre er det meget vigtigt at orientere sig om løbetiden, så du ved over hvor lang tid, du skal afvikle lånet.
Stiftelsesprovision eller etableringsgebyr – en startomkostning
Hvis du har fundet et lån, hvor långiver angiver, at der i forbindelse med etablering af lånet skal betales stiftelsesprovision, skal det få en klokke til at ringe. Ikke at det som sådan er unaturligt eller en sjældenhed, men det betyder blot, at du skal betale et beløb til långiver for at oprette lånet. Stiftelsesprovision kaldes også for etableringsgebyr, der i grove træk dækker over det samme. Størrelsen på beløbet varierer fra udbyder til udbyder, men det er vigtigt at have for øje, da det kan gøre et lån med en lav rente dyrere end et lån uden etableringsgebyr, men med en relativt højere rente.
ÅOP er din trofaste ven
Det absolut vigtigste begreb, du skal være opmærksom på, inden du optager et lån, er de årlige omkostninger i procent, ofte forkortet ÅOP. Her får du samtlige omkostninger, der kan være i forbindelse med dit lån. Ofte kan der nemlig være skjulte gebyrer forbundet med lånet, herunder stiftelsesprovision som nævnt ovenfor. Så selvom renteprocenten kan være en udmærket indikator på et lån, så er det vigtigt, at du aldrig kun vurderer ud fra dette nøgletal, da det kan være misvisende.
I denne forbindelse kan du med fordel alliere dig med en af de mange sammenligningssider på nettet, der kortlægger lånemuligheder på kryds og tværs. Dine-penge.dk giver dig eksempelvis et rigtig godt overblik over, hvilke udbydere der har de billigste lån, som passer bedst til dig. Siden har en række låneudbydere med de laveste ÅOP’er på markedet, så find det billigste lån via ÅOP på siden, og så er du godt på vej til at få dine drømme (store som små) opfyldt.