Hvilken bank skal jeg vælge?

Langt de fleste danskere skifter bank flere gange i løbet af deres liv. Det kan der være flere grunde til. Man kan for eksempel skifte bank, hvis man er utilfreds med rådgivningen i sin nuværende bank, hvis man er utilfreds med låneforholdene, eller hvis man er utilfreds med renteniveauet. Der er utallige grunde til at bytte sin nuværende bank ud – både økonomiske eller praktiske. Det er i hvert fald en god ide en gang imellem at undersøge, om man eksempelvis kan spare penge ved at skifte bank. Hvis du lige nu står overfor et eventuelt bankskifte, kan du læse her, hvilke ting du skal være opmærksom på, inden du skifter.

Overvejelser ved bankskifte er individuelt

Du skal selvfølgelig ikke skifte bank bare for at skifte; hvis du er tilfreds med forholdene i din bank, er det ikke sikkert, du får noget godt ud af skifte. Måske har du fået anbefalet en given bank af dine bekendte – som så slet ikke passer til dine behov, når det kommer til stykket. Det er nemlig meget individuelt, hvad man lægger vægt på, når man skal vælge bank.

billede af hvilken bank skal jeg vælge

Rådgiveren

En ting, du skal være opmærksom på, når du skifter bank, er rådgiveren. Hvis du gerne vil skifte bank, fordi du ikke er tilfreds med din rådgiver, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke rådgivere der sidder i den bank, du vil skifte til. Du har måske en personlig relation til en rådgiver i en anden bank? Eller måske har du fået anbefalet en rådgiver. Tal med den givne rådgiver, inden du skifter bank. På den måde sikrer du, at du vælger en rådgiver, der imødekommer dine behov.

Placering

Placeringen af banken er vigtig for mange. Måske vil du skifte bank, fordi du skal flytte væk fra din nuværende filial. Måske skal din nuværende filial flyttes til en større by. Hvis denne faktor er vigtig for dig, er det vigtigt, at du forhører dig i banken omkring, om der er optræk til flytning af den givne filial. På denne måde sikrer du dig, at du ikke flytter bank forgæves.

Telefonservice

Har du lange arbejdsdage? Eller har du bare sjældent tid til at tale med en rådgiver i bankens åbningstid? Så er det måske vigtigt for dig, at banken tilbyder telefonisk rådgivning. Flere og flere banker tilbyder 24-timers telefon-rådgivning. Hvis dette er noget, du vil sætte pris på, er det en god ide at undersøge, om den givne bank tilbyder denne service.

Økonomiske faktorer

Hvis du gerne vil have flere økonomiske fordele, er der flere ting, du kan undersøge, inden du skifter bank. Undersøg om banken har samarbejdsaftaler med eksempelvis realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og lignende. Hvis dette er tilfældet, er der ofte økonomiske fordele at hente i disse. Undersøg ligeledes renteniveau, lånebetingelser og kundepakker. Gebyrer for tjenesterne er også vigtigt at undersøge; koster det eksempelvis penge at oprette en konto?

Hvilken bank skal jeg vælge?

Du skal simpelthen vælge bank ud fra, hvilken der imødekommer dine individuelle behov bedst. Læs eventuelt vores indlæg om Danmarks bedste bank.