Bankskifte

At foretage et bankskifte er nemt i dagens Danmark. I den digitale verden vi lever i i dag kan det hele endda foregå online. Du kan læse mere om at skifte bank online i forrige artikel her.

Find den rette bank for dig

Der er stor forskel på bankerne i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du undersøger de mange forskellige banker. Du kan sammenligne bankerne på en lang række parametre, som du kan læse nærmere om her. De to væsentlige parametre som er en god idé at sammenligne bankerne på er deres produkter, deres rådgivning samt priserne på renter og gebyrer. Der kan være mange penge at spare på renter og gebyrer ved at være bankkunde i den rigtige bank.

Udover at de fleste ønsker at spare penge og dermed have flere penge til eget forbrug, så er det vigtigt at du som kunde gør op med dig selv, hvad du egentlig ønsker, at din bank skal kunne gøre for dig og dermed gør dine forventninger klare og tydelige.

Det er meget individuelt, hvad den enkelte bankkunde ønsker eller forventer af sin bank. Nogle ønsker at bo geografisk tæt på sin bank, sådan at man kan gå ned til banken og snakke med sin rådgiver. Andre ønsker at alt kommunikation foregår elektronisk. For nogle er det vigtigt, at man kan ringe ind til banken 24 timer i døgnet osv.

Der er altså mange ting og forhold, der kan pille ind for den enkelte bankkunde. Det er nemmere for dig at finde den bank der passer bedst til dig, hvis du ved, hvad du egentlig forventer af din bank udover billige priser.

billede af bankskifte

Prisen på et bankskifte

Der kan være nogle omkostninger forbundet med et bankskifte. Hvis du har besluttet dig for at skifte bank og har fundet den bank, der matcher dine behov bedst og er billigst, så vær opmærksom på omkostningerne ved bankskiftet.

Det er som regel gratis at lukke almindelige indlånskonto, hvis du har dem i mere end 12 måneder. Hvis du f.eks. skal afvikle lån og overflytte din pensionsopsparing til en ny bank, så kan din nuværende bank tage betaling for dette. Den nye bank, som du bliver kunde i, kan ligeledes opkræve betaling fra dig for f.eks. at oprette en ny kassekredit, lån og pensionsopsparinger.

Bankerne er i skarp konkurrence med hinanden, og det er derfor en god idé at undersøge priserne i forhold til et bankskifte. Du kan også forsøge at forhandle med din nye bank i forhold til omkostningerne ved bankskiftet. Hvis du er en god kunde, så vil din nye bank også gå langt for at få dig som kunde i deres bank.

Din nye bank kan ordne meget af det praktiske for dig, herunder kan de flytte dine betalingsservice-betalinger samt give din arbejdsgiver eller offentlige myndigheder besked om dit bankskifte.

Hvis du synes det virker svært og uoverskueligt at finde ud af, om du er kunde i den bank, der er bedst og billigst for dig samt er i tvivl om du betaler for meget for dit bankskifte, så kan du med fordel søge rådgivning hos en uvildig finansiel rådgiver.