Skift bank

Der kan være stor forskel på bankerne i Danmark. Der kan være forskel på bankernes priser, men også på den rådgivning de yder. Vi kunder har nogle forventninger til vores bank, og hvis banken ikke lever op til disse forventninger, kan vi nemt skifte bank.

Bankerne er i skarp konkurrence med hinanden ligesom f.eks. bilforhandlere. Bilforhandlere giver ofte en tilsvarende rabat, hvis du kan dokumentere, at en anden bilforhandler sælger en identisk bil til en lavere pris. Bankerne er ligeledes i skarp konkurrence med hinanden, og du kan derfor med fordel have samme tankegang, som ved bilforhandleren, når du går i banken. Du kan med andre ord udnytte, at de er i skarp konkurrence ved at sammenligne deres priser. Der er også andre parametre end priser, som du kan sammenligne bankerne på. Det kan du læse mere om i denne artikel.

billede af skift bank

Hvorfor skal du skifte bank?

Det er vigtigt, at du er kunde i en bank, som du er glad og tilfreds med. I takt med dette er det selvfølgelig vigtigt, at banken passer til lige netop dine behov og økonomi. Når du har undersøgt og sammenlignet bankerne, så ved du om der er en anden bank, der kan tilfredsstille dig bedre. Hvis du står i den situation, at en anden bank er billigere, men du rent faktisk er glad for din nuværende bank, så kan du forsøge at forhandle med din bank og dermed bruge den tidligere nævnte tankegang fra bilforhandleren.

Nogle gange lykkes det ikke at forhandle med din nuværende bank, og du får dermed ikke de priser eller rabatter, som du forventede. I sådanne situationer kan den bedste løsning for dig være at skifte bank. Et argument for at skifte bank er, hvis du kan få billigere priser hos en konkurrent og ikke kan få tilsvarende priser i din nuværende. Derudover skal du skifte bank, hvis du ikke er tilfreds med din nuværende bank, hvad enten det er prisen du er utilfreds med, rådgiveren eller andre parametre.

Hvordan skifter du bank?

Hvis du har besluttet dig for, at du vil skifte bank, er det en god idé, at du er forberedt til det første møde med din nye bankrådgiver. Bankrådgiveren skal bruge en række oplysninger og dokumenter fra dig såsom lønsedler og årsopgørelser. Når du har kontaktet den nye bank og været til møde med din nye bankrådgiver, så klarer banken resten af bankskiftet for dig. Din nye bank kan hjælpe dig med at give din arbejdsgiver besked vedrørende dit bankskifte og dine nye konti. Hvad du måtte have af betalinger i betalingsservice og andre kontooverførsler, kan din nye bank også flytte. Det er derfor ikke besværligt for dig at skifte bank, hvis det som nævnt tidligere er den bedste løsning for dig.

billede af skift bank

Få rådgivning af en uvildig rådgiver

Det kan være svært at gennemskue, om din nuværende bank er den rigtige for dig. Dernæst kan det være uoverskueligt at finde ud af, hvilken bank der i så fald er bedst og billigst. Du kan med fordel søge rådgivning af en uvildig finansiel rådgiver. En uvildig finansiel rådgiver kender bankerne og dens regler. En uvildig finansiel rådgiver kan hjælpe dig med, at undersøge om du er kunde i den rigtige bank for dig. Ligeledes kan en uvildig rådgiver klare arbejdet for dig i form af, at finde den bank der er bedst for dig. Derudover kan en uvildig rådgiver sågar tage eller være med til mødet med din nuværende bank i forhold til forhandling, eller din nye bankrådgiver i forhold til bankskifte. Du kan være i trygge hænder ved, at have en uvildig rådgiver ved din side da de ingen interesse har i at sælge dig noget.

Er du i tvivl, om du fortsat skal være kunde i din nuværende bank, eller om du skal skifte bank? På Pengeraadgivning.dk kan du booke et gratis og uforpligtende møde en uvildig rådgiver og få svar på dine spørgsmål.