Indlægget Guide: De vigtigste begreber du skal kende, når du låner penge blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Den primære omkostning ved at låne penge er naturligvis renten, der er betalingen til långiver for at stille kapital til rådighed – med andre ord er det altså renterne, låneselskabet lever af. Renten er en fast procentdel af lånebeløbet og afhænger af en lang række forhold, herunder løbetid, risikoprofil og markedsforhold. Du vil dog relativt hurtigt opdage, at renten ikke er et entydigt begreb. Nej, faktisk findes der flere forskellige former for renter, som ikke nødvendigvis dækker over det samme.
Eksemplerne inkluderer den effektive rente, pålydende rente, nominelle rente, realrenten og debitorrenten, ligesom der også findes forskellige rentetyper, herunder den faste og variable rente. De forskellige renteformer beskriver, hvad renten dækker over, hovedsagligt om rentes renter også er medtaget i rentesatsen eller ej. Når du skal låne penge, er det derfor vigtigt, at du har sat dig ind i og forstår de forskellige renteformer og –typer, så du ved, hvad du siger ja til, og hvad den angivne rente helt konkret omfatter.
Bare rolig, det er ikke fordi, du skal binde din snørrebånd og ud at jogge i skoven. Løbetiden for et lån er ganske simpelt den periode, du låner pengene og dermed også betaler afdrag og renter. Når løbetiden eller låneperioden er ovre, forudsat at du naturligvis overholder låneaftalen ift. betaling af ydelserne, skal lånet være tilbagebetalt. Dette begreb er ikke det mest tekniske i verden, men ikke desto mindre er det meget vigtigt at orientere sig om løbetiden, så du ved over hvor lang tid, du skal afvikle lånet.
Hvis du har fundet et lån, hvor långiver angiver, at der i forbindelse med etablering af lånet skal betales stiftelsesprovision, skal det få en klokke til at ringe. Ikke at det som sådan er unaturligt eller en sjældenhed, men det betyder blot, at du skal betale et beløb til långiver for at oprette lånet. Stiftelsesprovision kaldes også for etableringsgebyr, der i grove træk dækker over det samme. Størrelsen på beløbet varierer fra udbyder til udbyder, men det er vigtigt at have for øje, da det kan gøre et lån med en lav rente dyrere end et lån uden etableringsgebyr, men med en relativt højere rente.
Det absolut vigtigste begreb, du skal være opmærksom på, inden du optager et lån, er de årlige omkostninger i procent, ofte forkortet ÅOP. Her får du samtlige omkostninger, der kan være i forbindelse med dit lån. Ofte kan der nemlig være skjulte gebyrer forbundet med lånet, herunder stiftelsesprovision som nævnt ovenfor. Så selvom renteprocenten kan være en udmærket indikator på et lån, så er det vigtigt, at du aldrig kun vurderer ud fra dette nøgletal, da det kan være misvisende.
I denne forbindelse kan du med fordel alliere dig med en af de mange sammenligningssider på nettet, der kortlægger lånemuligheder på kryds og tværs. Dine-penge.dk giver dig eksempelvis et rigtig godt overblik over, hvilke udbydere der har de billigste lån, som passer bedst til dig. Siden har en række låneudbydere med de laveste ÅOP’er på markedet, så find det billigste lån via ÅOP på siden, og så er du godt på vej til at få dine drømme (store som små) opfyldt.
Indlægget Guide: De vigtigste begreber du skal kende, når du låner penge blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Rentefri finansiering blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Du kan gøre dig klogere på renter og deres omkostninger her.

Når det er sagt, så er rentefri finansiering ikke altid muligt. Det er blandt andet ikke muligt at finansiere et hus eller bil uden renter, medmindre det købes kontant. Hvis du skal optage et lån i forbindelse med huskøb eller bilkøb, så er der renter på lånet. Dette skyldes selvfølgelig, at låneudbyderen låner et højt beløb penge ud og ved at pålægge renter er låneudbyderen mere sikker på, at få sine penge tilbage. Derudover tjener de penge ved dit lån i form af renter. Det giver ikke mening for låneudbyderen at låne dig penge, så du f.eks. kan lave rentefri finansiering på dit hus, da låneudbyderen dermed ikke tjener noget på dig og dermed ikke ser en fordel eller har incitament til at låne dig pengene.
Det skal her understreges og tilføjes, at det selvfølgelig er muligt at finansiere alt med en rentefri finansiering herunder også hus og bil, hvis du har pengene kontant og dermed ikke er nødsaget til at optage et lån. I forhold til lån, så kan du læse om lån uden renter her.
Udover at du som nævnt overstående kan få rentefri finansiering alle steder, hvis du køber kontant, så kan du også støde på det i forretninger. Der er mange forretninger i Danmark, der tilbyder, at du kan låne til f.eks. mobil, fjernsyn, computer, sofa eller andet uden at betale renter. Dette betyder dog, at du reelt set aldrig får pengene i hånden, men at det gør forretningen. På den måde er forretningen sikker på, at ”dine” penge ligger i deres butik og de dermed får salget. Du skal være opmærksom på prisen på din vare, da prisen ofte er dyrere end, hvis du ikke køber det over lån.
Der kan derfor siges, at bare fordi du kan få rentefri finansiering, så har låneudbyderen sikret sig, at de tjener penge på lånet, så du skal derfor ikke lade dig narre.
Det skal tilføjes, at der ofte er gebyrer på lånet. Gebyrer kan variere fra låneudbyder til låneudbyder og det anbefales i den forbindelse, at du undersøger prisen på gebyret, inden du takker ja til et lån. Gebyrer kan i nogle tilfælde ende i op til flere tusinde af kroner, som du skal betale tilbage.

Der findes mange forskellige låneudbydere på internettet, der tilbyder rentefri finansiering på et lån i op til 30 dage. Dette gør det muligt for dig, hvis du står og mangler penge til f.eks. en regning, og du ved, at du får pengene måneden efter til at betale lånet ud. Hvis du ikke når at betale lånet ud inden for f.eks. de 30 dage, så bliver der som regel pålagt høje gebyrer og renter.
Det er derfor altid en god idé at overveje, om man reelt set mangler, det man står og vil låne penge til. Derudover er det vigtigt at have i baghovedet: aldrig lån flere penge, end du kan betale tilbage.
Indlægget Rentefri finansiering blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Børneopsparing regler blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>En børneopsparing er som ordet indikerer en opsparing beregnet til børn. En børneopsparing er finansieret eller tegnet af forældre eller andre, der er beslægtet til barnet som f.eks. bedsteforældre. Der kan med andre ord siges, at du som forældre eller bedsteforældre opretter en opsparingskonto, som tilhører dit barn/barnebarn.

Hvis du vælger at oprette en børneopsparing, så er der nogle regler forbundet derved, som er vigtige at kende til.
En børneopsparing kan tegnes, når barnet er mellem 0-14 år. Hvert barn må kun have én børneopsparing. Du kan indbetale op til 3.000kr på børneopsparingen hvert år og det betyder, at der højest kan være 36.000kr på kontoen, når den skal udbetales. Det er ikke et krav, at der skal indbetales 3000kr om året, hvilket giver dig mulighed for, at du frit kan vurdere hvor, hvornår og hvor meget du vil og kan sætte ind i løbet af perioden.
Opsparingen kan udbetales tidligst ved udgangen af det år, som barnet fylder 14 år og senest, når barnet fylder 21 år. Hvornår udbetalingen skal finde sted er helt om til dig, som har tegnet børneopsparingen. Dog skal opsparingen være bundet i mindst 7 år før udbetaling.

Som nævnt overstående så kan en børneopsparing maksimalt være 36.000kr og dette er under den forudsætning, at der indbetales det højest mulige beløb om året nemlig de 3000kr. Udover de 36.000kr kommer der dog renter, som løbende tilskrives. Det betyder med andre ord, at den samlede børneopsparing godt kan være højere grundet de tilskrevne renter undervejs i levetiden. Dette giver selvfølgelig også incitament til eventuelt at lade opsparingen stå indtil f.eks. 21år i stedet for 14 år, da der dermed vil være flere penge, da opsparingen fra 14år til 21år vil stå og vokse og dermed blive højere.
Det skal dog tilføjes, at der ikke er nogen skattemæssige fordele i form af fradrag på en børneopsparing. Til gengæld skal du heller ikke betale skat af afkastet, som i dette tilfælde f.eks. kunne være afkastet på renter.
En børneopsparing kan være med til at give dit barn eller barnebarn en god start på livet. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med at barnet flytter hjemmefra og dermed skal ud og finde et sted at bo samt have udgifter, som barnet ikke nødvendigvis har haft hjemmefra. Pengene er bundet og du slipper derfor for, at barnet tikker og plager om penge undervejs, da du dermed har sørget for at dit barn for en god start på livet, når barnet har brug for pengene, som f.eks. i forbindelse med at flytte hjemmefra.
Som nævnt tidligere, så tilskrives der renter på en børneopsparing. Dette betyder at du i princippet får penge af din bank for at have børneopsparingen stående i banken. Renten ved en opsparing kan være forskellig fra bank til bank og svinge imellem 1,5 til 4 procent om året. Dette er en stor forskel og det kan derfor være en fordel at undersøge, hvilken bank der kan tilbyde jer den højeste rente til en børneopsparing. Du kan sammenligne rentepriser på forskellige hjemmesider på internettet herunder f.eks. www.mybanker.dk.
Det skal tilføjes at det altid er en god idé at sammenligne rentepriser, hvad enten det er til en børneopsparing, din private opsparing eller lån. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en god rente, så kan du med fordel også søge rådgivning. På pengerradgivning.dk kan du få en gratis og uforpligtende times rådgivning, hvor du blandt andet kan få hjælp til en børneopsparing.
Endvidere kan du læse mere generelt om opsparing her.
Indlægget Børneopsparing regler blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Lån uden om bank blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Lån uden om bank er som det indikerer et lån, der er uden om banken eller med andre ord; et lån der ikke er optaget i banken eller har noget med din bank at gøre. Hvis du har fået afslag i banken på, at få lov til at låne penge til f.eks. en bolig, så er der stadig nogle muligheder tilbage.
Bankerne er underlagt nogle krav og regler, som du som låneoptager skal opfylde, før at de kan få lov til at låne dig pengene på trods af, at de ønsker det. Disse krav kunne f.eks. være en stabil indtægt, et højt rådighedsbeløb samt at din bolig skal kunne sælges hurtigt. Det sidstnævnte kan især være et problem for folk, som bor i provinsen. Det ses nemlig her at der er længere liggetid på boligerne der, end i f.eks. storbyerne og det er dermed er sværere at få solgt sin bolig i provinsen end andre steder.
Der findes flere låneportaler, der tilbyder at låne pengene til personer, der f.eks. står i overstående situationer. Ved blot at google ”lån uden om bank”, kommer der mange låneudbydere frem, herunder kan især Udenombanken.dk nævnes. Den billigste måde at låne penge på er igennem et realkreditinstitut og det er derfor vigtigt, at dit boliglån uden om banken kan stå som et alternativ til dette. Du kan læse nærmere om den mest normale måde at finansiere en bolig på her.

Det er vigtigt at overveje og gennemtænke, hvorfor banken har sagt nej i første omgang. Det er her vigtigt, at du er klar over, hvorfor du har fået et nej og om det dermed er realistisk for dig at låne uden om bank. Her menes der, at hvis du f.eks. har fået afslag i banken på grund af et for lavt rådighedsbeløb, så er det vigtigt, at du er klar over, om du virkelig kan leve for det rådighedsbeløb du får, hvis du låner uden om banken. Det at købe bolig er en stor beslutning og ikke mindst en stor økonomisk beslutning, som for mange er deres livs investering. Det er i den forbindelse også vigtigt ikke at træffe nogle dårlige valg som på sigt kan ramme dig.
Hvis du har fået afslag i banken, på grund af at det hus du ønsker at købe ligger i provinsen, så er det også vigtigt at genoverveje situationen. Bankerne kender de forskellige provinsområder, og du skal derfor ikke skynde dig et andet sted hen at låne penge. Det kan her være en fordel at bo til leje i provinsen i første omgang for at se, om du trives, før du køber en bolig. Dette skyldes som nævnt overstående, at boliger i provinsen er svære at sælge igen.

Hvis du har overvejet grundigt og er kommet frem til den beslutning, at du f.eks. sagtens kan leve for dit rådighedsbeløb eller at du er sikker på, at du og din eventuelt familie vil købe bolig i provinsen, så kan det være en mulighed at låne penge uden om banken. Det er i den forbindelse dog vigtigt, at du er opmærksom på forholdene ved dette. Herunder menes der, om du får den samme rådgivning, som i banken samt at du forstår lånevilkårene.
Det kan i den forbindelse være nødvendigt og anbefales at få rådgivning hos en uvildig økonomisk rådgiver. Du kan læse nærmere om uvildig boligrådgivning her. En uvildig økonomisk rådgiver kan hjælpe dig med overstående og dermed sikre dig, at du ikke får dårlige forhold ved din låneudbyder.
Låneudbydere uden for banken stiller ofte nogle andre krav end banken, som f.eks. at du skal indfri lånet, hvis din indkomst falder. Dette er selvfølgelig enormt vigtigt at have undersøgt, da dette kan betyde, at du står med en stor gæld, hvis du bliver arbejdsløs eller måske langvarigt syg.
Uvildige økonomiske rådgivere kender bankerne, og de kan derfor, i nogle tilfælde, hjælpe dig med at få en finansiering igennem banken til din bolig, på trods af at banken har sagt nej i første omgang. Du kan i følgende artikel læse om, hvordan Rikke fik nøglerne til sit drømmehus ved hjælp af en uvildig økonomisk rådgiver, på trods af at banken havde sagt nej. Læs hele Rikkes succes historie her.
Indlægget Lån uden om bank blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Gebyr på mobilepay blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Mobilepay app’en er lanceret af Danske Bank i 2013 efter at have afbrudt et samarbejde om en fælles løsning med de andre store banker i Danmark. App’en kan både downloades på IOS, Andorid og Iphone. App’en kan benyttes i udlandet også.

Gebyr er et pengebeløb, som ofte kræves af virksomheder som f.eks. Danske bank for en tjeneste eller ydelse. I dette tilfælde ville det betyde, at Danske bank skulle opkræve nogle penge for, at du kan benytte deres tjeneste mobilepay. Dette er ikke tilfældet, da det ikke koster noget at benytte app’en og dermed overføre eller modtage penge for private. Dog skal du være opmærksom på, at det kræver mobildata, eller adgang til internet, at benytte app’en. Når du er i udlandet, kan din teleudbyder derfor opkræve penge for brug af data i udlandet.
Mobilepay blev oprindeligt oprettet for privatpersoner, men i og med at mange private personer benytter sig af app’en, er det blevet relevant for virksomhederne at benytte mobilepay, sådan at deres kunder kan betale via mobilepay. Dette hedder mobilepay buisness. Dette gør det muligt for kunden at overføre det beløb, som de skal betale til det telefonnummer, som forretningen har tilknyttet mobilepay. I dette tilfælde betaler forretningen en form for gebyr for at få lov til, at benytte mobilepay buisness. Prisen på dette gælder for alle butikker og salgssteder og der er derfor ingen forskelsbehandling. Prisen afhænger af, hvor meget kunden køber for.
Der kan derfor siges, at der er Gebyr på mobilepay for forretningerne, men ikke for privatpersoner herunder kunderne. Du kan finde disse priser på mobilepay.dk.

Forretninger der har mobilepay som betalingsmetode, skal som nævnt overstående betale gebyrer til Danske Bank, hver gang en kunde betaler med mobilepay. Det er op til forretningerne rent juridisk, om de vil sende gebyret videre til deres kunder. Mobilepay er en betalingsmåde ligesom f.eks. betalingsautomaterne til Mastercard. Der medfølger som regel et gebyr, når man betaler med Mastercard og dette skyldes at forretningerne har sendt gebyret videre til deres kunder. Når dette er sagt, så skal det siges, at det ikke har været tilfældet med mobilepay endnu og der er dermed ingen forretninger, der har sendt gebyret videre til deres kunder.
Årsagen til dette kan være fordi at mobilepay er et mere attraktivt system for butikkerne, hvor man ikke betaler for driften og andre udgifter, som man gør for betalingsautomaterne til kreditkort. Du kan læse mere om Danske Banks gebyr her.
Indlægget Gebyr på mobilepay blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Husvurdering blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Husvurdering er som ordet indikerer en vurdering af et hus, herunder kan det være en vurdering af dit hus eller af et hvilket som helst andet hus. Der kan være mange forskellige årsager til, at du ønsker at få en vurdering af dit hus. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med salg af bolig.
Hvis du ønsker at sælge din bolig for at købe et nyt, så er det en god idé at vide, hvor meget dit hus er værd eller med andre ord; hvad du kan sælge dit hus til. Når du skal købe et nyt hus og har fundet dit drømmehus, er det også en god idé at få en vurdering af dette hus, sådan at du ikke køber et nyt hus til et højere beløb, end hvad det egentlig er vurderet til og dermed værd. Det kan være svært at få en saglig og ikke mindst objektiv husvurdering, men der er heldigvis råd og hjælp at hente.

Det første begreb og vurdering der er vigtigt at kende til er ejendomsværdi. Ejendomsværdi dækker over værdien af hele din ejendom dvs. inklusiv grund og bygninger. Ejendomsværdien fastsættes af SKAT og det er den pris, som de skønner, at du kan få for din ejendom, hvis du ønsker at sælge den. En ejendom dækker som nævnt over hele din ejendom, og du får derfor i en ejendomsvurdering en vurdering af den samlede værdi inklusiv det tilbehør, der må høre med til huset i tilfælde af salg såsom komfur og køleskab.
Den næste type vurdering der er værd at vide noget om er den offentlige ejendomsvurdering. Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering, der danner grundlag af ejendomsværdiskat. Den offentlige ejendomsvurdering er ofte sat lavt og dermed lavere end din ejendoms reelle handelsværdi.
Hvis du får taget en offentlig ejendomsvurdering, så er det en fordel at have i baghovedet at vurderingen er sat lavt. Dette er specielt i tilfælde af, at du ønsker at sælge dit hus, da en sådan husvurdering ikke vil give dig den pris, som du potentielt set kunne sælge dit hus for, hvilket ville være ærgerligt, da der må antages at du ønsker at få den mest optimale pris for dit hus.

Hvis du ønsker en vurdering af dit hus og ejendom, så er den oplagte og den mest benyttede metode at kontakte en ejendomsmægler og bestille et salgstjek. De fleste ejendomsmæglere tilbyder gratis salgstjek.
Hvis du sælger dit hus med det formål, at du ønsker at købe et nyt og måske et dyrere hus, så kan du med fordel kontakte din bank eller et realkreditinstitut. De kan ofte sende en vurderingsmand ud og kigge på, hvad der er realistisk at sælge dit hus for. Denne vurdering vil efterfølgende blive benyttet for at undersøge, om du kan optage et nyt lån og dermed købe nyt hus.
Uanset om du har brug for en husvurdering, fordi du skal sælge eller købe ny bolig, så er det en stor og vigtig beslutning for dig og ikke mindst for din økonomi. Der er mange ting forbundet ved et både et hussalg og huskøb, som kan være svært at overskue og danne sig et overblik over. Du kan læse nærmere om overstående her.
På baggrund af dette kan det være en fordel at søge rådgivning. Du kan søge rådgivning både hos din bankrådgiver, men også hos en uvildig rådgiver. Du kan læsere nærmere om uvildig rådgivning her.
Indlægget Husvurdering blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Danske bank gebyr blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Bankerne er en forretning, der ønsker at tjene penge og overskud hvert år. Måden hvorpå bankerne tjener penge på, er blandt andet på deres kunder i form af renter og gebyrer. På trods af at Danske bank er Danmarks største bank, så er de ikke nødvendigvis den billigste for dig, da de ligesom andre banker også har renter og gebyrer på, som deres kunder skal betale med det formål at tjene penge til banken.

Gebyr er de penge, du betaler for at være kunde i banken og bruge deres services. Renter er de ekstra penge, som du betaler for at optage et lån. Du kan læse nærmere om renter og renteudvikling her. Alle banker har renter og gebyrer, som du som kunde skal betale for. Priserne på dette kan dog være forskellige fra bank til bank.
Danske banks gebyr og rente priser kan du læse om på danske banks hjemmeside. De informerer her deres kunder og potentielle kommende kunder om deres priser.
Det er vigtigt, at du som kunde i Danske bank eller en anden bank i Danmark er bevidst om, hvad du betaler i renter og gebyrer, da det er penge, som du kan spare og dermed have mere til dig selv i hverdagen. Herunder kan blandt andet prisen for en bankoverførsel nævnes, hvis banken hjælper dig. Det kan være en fordel, at oprette betalingsservice aftaler eller selv klare dine bankoverførsler. Danske bank har forholdsvis høje gebyrer for kunder, der ikke er tilmeldt et såkaldt kundeprogram.
Alle banker har hver deres strategi og måde at føre forretning på. Det er i den forbindelse vigtigt, at du som kunde i en bank sammenligner din nuværende bank med de andre banker på markedet for at være sikker på, at du ikke betaler for meget i f.eks. renter og gebyrer. Du kan sammenligne bankerne på en lang række flere parametre end nødvendigvis pris. Du kan læse nærmere om bank sammenligning her.

Hvis du står i den situation, at du er kunde i den bank, du ønsker at være kunde i, men at du har undersøgt markedet og som resultat deraf fundet ud af, at du betaler for høje priser i gebyr og renter i forhold til andre, så kan du med fordel forsøge at forhandle. Du kan forhandle med din nuværende bank.
Du skal ikke være bange for at forhandle med din nuværende bank. Hvis du er en god kunde i din nuværende bank, så vil din bank som regel gå langt for at beholde dig som kunde. Du skal dog selvfølgelig være opmærksom på at, hvis din nuværende bank ikke kan give dig lavere priser, så kan det resultere i, at du skal skifte bank.
Indlægget Danske bank gebyr blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Bankpriser blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>En rente er som regel knyttet til et lån fordi, at det er prisen for at låne penge. Du kan med andre beskrive renten, som den betaling låneren betaler til udlåneren, som kompensation for at låne pengene. Et gebyr er det, som du skal betale nogle for at gøre en tjeneste eller ydelse for dig. Dette kunne f.eks. være, hvis banken skal oprette et lån for dig, så tager de nogle gange et gebyr. Der kan være gebyr på mane forskellige tjenester og ydelser.
Det kan derfor siges, at renter og gebyrer er penge eller omkostninger, som du skal betale udover f.eks. den sum af penge du ønsker at låne. Det er derfor vigtigt, at undersøge de forskellige bankpriser og dermed undgå for høje renter og gebyrer.

Som nævnt overstående så er det en fordel, at undersøge de mange forskellige banker i Danmarks bankpriser og dermed forsøge at få den lavest mulige bankpris. Måden hvorpå du kan undersøge bankpriserne, er ved først og fremmest at være opdateret på, hvad du betaler af priser på nuværende tidspunkt i din nuværende bank. Dernæst kan du sammenligne disse priser med andre banker. Du kan forsøge, at tage kontakt til de andre banker og få nogle tilbud hjem for at se de specifikke priser. Der findes dog også forskellige hjemmesider, hvor du kan sammenligne bankpriserne. Herunder kan pengepriser.dk og mybanker.dk nævnes.
Derefter er du klar til at gå i ”aktion” eller med andre ord starte en forhandling. Bankerne er i skarp konkurrence mod hinanden og det kan du som kunde udnytte. Står du i den situation, at du via din undersøgelse af bankpriserne kan se, at du betaler højere priser i din nuværende bank end du ville kunne betale i anden bank, så kan du forsøge at forhandle med din nuværende bank. Du skal med andre ord gøre din nuværende bank opmærksom på, at du ønsker nogle skarpere priser, da du ellers kan hoppe over til konkurrenten og dermed skifte bank. Er du en god kunde i din nuværende bank, så vil din nuværende bank rykke sig en del for at beholde dig som kunde.
Inden at du går i forhandling med banken, er det vigtigt, at du ved, at det kan ende ud i, at banken ikke rykker sig og at du dermed må skifte bank. Du kan læse nærmere om bankskifte i en tidligere artikel her.

Det kan virke svært og uoverskueligt at danne sig et overblik over, hvad du betaler af priser på nuværende tidspunkt i din bank. Det kan i den forbindelse dermed også være svært at vide, om man betaler for meget i forhold til i andre banker.
Du kan derfor med fordel søge rådgivning af en uvildig rådgiver. En uvildig rådgiver er uafhængig af banken og ønsker derfor ikke at tjene penge på dig i form af renter og gebyrer. En uvildig rådgiver kan med andre ord helt objektivt hjælpe dig med, at undersøge dine nuværende bankpriser. Dernæst kan du få rådgivning i, om du skal skifte banke eller forsøge at forhandle med din nuværende bank. I langt de fleste tilfælde kan en uvildig rådgiver endvidere forhandle med banken for dig.
Du kan booke et gratis og uforpligtende rådgivningsmøde her, hvor du har mulighed for at finde ud af, hvordan en uvildig rådgiver kan hjælpe dig.
Indlægget Bankpriser blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Realkreditlån 2017 blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Et realkreditlån er et lån, der tilbydes mod sikkerhed i fast ejendom. Et realkreditlån tilbagebetales som regel over en tidsperiode på 20-30år. De fleste optager et realkreditlån i forbindelse med køb af bolig. En bolig finansieres typisk af et realkreditlån, et banklån og egen opsparing. Du kan læse mere om boligfinansiering her.
Realkreditlånet udgør op til 80 procent af lånet til dit kommende hus. Realkreditlånet er dermed det største lån, der optages i forbindelse et boligkøb og det er derfor vigtigt, at du optager det på den bedste mulige måde for dig og din økonomi.

Et realkreditlån optræder i flere forskellige lånetyper. De to overordnede lånetyper er et fastforrentet lån og et flexlån med kortere løbetid. Et fastforrentet lån er et lån med en fast rente og har normalt en løbetid på over 30 år. Et flexlån kan i kontrast have en løbetid helt ned til et enkelt år og op til fem år. Renten ved et flexlån er variabel, hvilket betyder at den varierer på baggrund af markedsrenten. Dette betyder at renten potentielt set kan stige år efter år, og dit lån kan dermed ende med at blive dyrere.
Renten på et fastforrentet lån er som hovedregel højere end ved et flexlån med en variabel rente, men ved et vælge den lave rente som flexlånet kan tilbyde, skal du være forberedt på, at renten kan stige.
Når du skal vælge mellem de to lånetyper, er det derfor vigtigt at du gør dig overvejelser om, hvor lang tid du skal bo i dit kommende hus. Hvis du ved, at du skal bo i dit hus i længere tid end fem år, så kan det ses som værende en fordel at vælge et fastforrentet lån, hvorimod hvis du ved, at du skal bo der mindre et par år, er det en fordel at vælge flexlån, da du der kan udnytte de lavere renter.

Renterne er på nuværende tidspunkt historiske lave. Det kan derfor være en fordel at vælge et fastforrentet lån, netop fordi at du kan få en lav rente, men også fordi at du ved, at ved et fastforrentet lån præcis ved, hvad du har af udgifter til låneomkostninger hver måned og år. Det skal dog tilføjes, at renterne er endnu lavere ved et Flex lån og dermed variabel rente. Den meget lave variable rente kan du udnytte og dermed ende med at betale mindst muligt udover selve lånebeløbet. Dette er selvfølgelig under den forudsætning at renten kan stige eller falde i løbet af låneperioden.
Du kan forberede dig på, at renten kan stige ved at gøre plads i dit budget til det. Ved at gøre dette vil du rent økonomisk og besparelsesmæssigt på nuværende tidspunkt, få mest gavn ud af at vælge variabel rente.
Det betyder, at hvis du skal købe bolig i 2017 og dermed skal finansiere din bolig ved hjælp af et realkreditlån, så er det mest fordelagtigt for dig, at vælge flexlån med en variabel rente. Hvis du derimod ikke føler dig tryg og sikker nok på at renterne holder det lave niveau, så kan det være en fordel for dig at vælge et fastforrentet lån.
Det kan anbefales at søge rådgivning i forbindelse med et boligkøb og finansieringen deraf. Et boligkøb er en stor beslutning og for mange deres livs investering. Det er derfor vigtigt, at du vælger den rigtige lånetype af dit realkreditlån. Du kan søge rådgivning hos din bankrådgiver, men du kan også med fordel søge rådgivning hos en uvildig økonomisk rådgiver. Du kan læse nærmere om, hvad en uvildig økonomisk rådgiver er og kan gøre for dig her.
Indlægget Realkreditlån 2017 blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Indlægget Bankskifte blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>Der er stor forskel på bankerne i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du undersøger de mange forskellige banker. Du kan sammenligne bankerne på en lang række parametre, som du kan læse nærmere om her. De to væsentlige parametre som er en god idé at sammenligne bankerne på er deres produkter, deres rådgivning samt priserne på renter og gebyrer. Der kan være mange penge at spare på renter og gebyrer ved at være bankkunde i den rigtige bank.
Udover at de fleste ønsker at spare penge og dermed have flere penge til eget forbrug, så er det vigtigt at du som kunde gør op med dig selv, hvad du egentlig ønsker, at din bank skal kunne gøre for dig og dermed gør dine forventninger klare og tydelige.
Det er meget individuelt, hvad den enkelte bankkunde ønsker eller forventer af sin bank. Nogle ønsker at bo geografisk tæt på sin bank, sådan at man kan gå ned til banken og snakke med sin rådgiver. Andre ønsker at alt kommunikation foregår elektronisk. For nogle er det vigtigt, at man kan ringe ind til banken 24 timer i døgnet osv.
Der er altså mange ting og forhold, der kan pille ind for den enkelte bankkunde. Det er nemmere for dig at finde den bank der passer bedst til dig, hvis du ved, hvad du egentlig forventer af din bank udover billige priser.

Der kan være nogle omkostninger forbundet med et bankskifte. Hvis du har besluttet dig for at skifte bank og har fundet den bank, der matcher dine behov bedst og er billigst, så vær opmærksom på omkostningerne ved bankskiftet.
Det er som regel gratis at lukke almindelige indlånskonto, hvis du har dem i mere end 12 måneder. Hvis du f.eks. skal afvikle lån og overflytte din pensionsopsparing til en ny bank, så kan din nuværende bank tage betaling for dette. Den nye bank, som du bliver kunde i, kan ligeledes opkræve betaling fra dig for f.eks. at oprette en ny kassekredit, lån og pensionsopsparinger.
Bankerne er i skarp konkurrence med hinanden, og det er derfor en god idé at undersøge priserne i forhold til et bankskifte. Du kan også forsøge at forhandle med din nye bank i forhold til omkostningerne ved bankskiftet. Hvis du er en god kunde, så vil din nye bank også gå langt for at få dig som kunde i deres bank.
Din nye bank kan ordne meget af det praktiske for dig, herunder kan de flytte dine betalingsservice-betalinger samt give din arbejdsgiver eller offentlige myndigheder besked om dit bankskifte.
Hvis du synes det virker svært og uoverskueligt at finde ud af, om du er kunde i den bank, der er bedst og billigst for dig samt er i tvivl om du betaler for meget for dit bankskifte, så kan du med fordel søge rådgivning hos en uvildig finansiel rådgiver.
Indlægget Bankskifte blev vist første gang den Billigstebank.dk .
]]>